Skanska

Artikelstart

Skanska, Sveriges største entreprenørkoncern, stiftet i 1887 som AB Skånska Cementgjuterier; det nuværende internationaliserede navn er fra 1984. Virksomheden bygger og anlægger bl.a. boliger, kontorhuse, motorveje, broer (Skanska var fx med ved tunnel- og brobyggeriet på Øresund) og havne, ligesom koncernen selv fremstiller asfalt og beton. I 2013 havde Skanska en omsætning på 136 mia. svenske kr. og ca. 57.000 ansatte.

I Danmark overtog Skanska i 1961 entreprenørvirksomheden C.G. Jensen A/S, og i 2000 ændredes navnet til Skanska Danmark A/S. Entreprenørforretningen frasolgtes i slutningen af 2007.

Firmaets danske hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig