Singapore. Marina Bay Sands Hotel. Indviet 2010.

.

Singapore. St. Andrew's Cathedral. Den nuværende bygning fra 1856 erstattede den oprindelige, der blev grundlagt som Singapores ældste anglikanske kirke 1837.

.

Singapore - arkitektur og museer, Det gamle kinesiske bosætningsmønster med tæt forbindelse mellem bolig, handel og håndværk er med tiden blevet brudt op og erstattet af højhusboliger i satellitbyer.

Fra den britiske kolonitid stammer Nationalmuseet (1887), Victoria Memorial Hall & Theatre (1862) samt rådhuset (1929); det er dog især erhvervslivets skyskrabere, der præger bybilledet.

Fra nyere tid kan nævnes den kinesiske banks højhus OCBC-tower (1975) af I.M. Pei og Tange Kenzos Guan Bee Building (1986) foruden Temasek Polyteknikum (1996) af James Stirling og Michael Wilford.

Modsætningen er Supreme Court of Singapore (2005) af Foster and Partner, et kompleks af lavere blokke omkring en indre offentlig plads med museum, bibliotek og bistro.

Læs mere om Singapore.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig