Shatt al-Arab, pers. Arvand-rud, floderne Eufrat og Tigris' fælles udløb i Den Persiske Golf. Det 160 km lange flodløb danner over 75 km grænse mellem Irak og Iran, og området rummer store oliefelter; under Den Iransk-irakiske Krig (1980-88) blev det sønderbombet. Shatt al-Arab blev stærkt forurenet dels som følge af krigen, dels pga. udsivninger fra oliefelterne.

Irak fik suverænitet over udløbet ved landets selvstændighed i 1932 og hermed også kontrollen over indsejlingen til flere iranske havne. Da briterne trak sig helt ud af Golfen i 1971, udnyttede irakerne situationen til at begrænse sejladsen til Khorramshahr og det vigtige raffinaderi i Abadan. Iran reagerede ved at støtte kurdiske oprør i Irak, og det kom til militære konflikter. I 1975 indgik de to lande aftale om såvel Shatt al-Arab som det kurdiske spørgsmål. Med henvisning til at aftalen, som fastlagde grænsen midt i udløbet, var blevet presset ned over Irak, angreb irakerne i 1980 Iran. Herredømmet over Shatt al-Arab var således den officielle begrundelse for Den Iransk-irakiske Krig (1980-88).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig