Sergej L. Rubinstein

Sergej L. Rubinstein, Sergej Leonidovitj Rubinstein, 1889-1960, russisk-sovjetisk psykolog og filosof. Han blev født i Odessa og uddannet i Tyskland, hvor han studerede filosofi, sociologi, psykologi, fysik og matematik. 1930 blev han professor i psykologi ved det pædagogiske institut i Leningrad, 1942 i Moskva. Fra 1945 var han leder af den psykologiske afdeling ved det filosofiske institut under Videnskabernes Akademi. Rubinstein blev med sin klassiske uddannelse og psykologiske interesse for Marx' filosofi en hovedfigur i udviklingen af en sovjetisk psykologi. I Leningrad indsamlede han materialet til hovedværket Den almene psykologis grundlag (1940), der dannede baggrund for karrieren i Moskva.

Sergej L. Rubinsteins optagethed af sit filosofiske udgangspunkt bragte ham dog i et modsætningsforhold til bl.a. den kun syv år yngre kollega Lev Vygotskij, der i 1924 var begyndt på Psykologisk Institut for Handicappede i Moskva. "Hvor Vygotskij så skolebarnet, der så Rubinstein alene barnet", er det blevet sagt. For Rubinstein var begreber som "skolebarn" eller "børnesprog" kunstige, da alle psykiske processer og egenskaber hos mennesket dannes ved dets virksomhed, hvorfor det er denne og ikke den kulturelle indlejring heraf, der bør have forrang i en videnskabelig psykologi. I Om tænkningen og veje til dens udforskning (1958) udfolder Rubinstein dette synspunkt ud fra princippet om, at man må studere barnets tænkning, i og med man underviser det. En interessant konsekvens heraf er, at man ikke kan undersøge elevers tænkning med, hvad Rubinstein kalder "tankesportsopgaver", hvor eleven blot skal finde den løsning, som opgaveforfatteren på forhånd har camoufleret i opgavekonteksten. Det er skæbnens ironi, at der på det pædagogisk-psykologiske område blev et stort sammenfald mellem Rubinstein og Vygotskij — både i synet på metodik og i kritikken af traditionel testning af elever.

I det sene hovedværk Væren og bevidsthed (1957, da. 1976) anskuer Rubinstein det indre, psykiske og den ydre, materielle verden som et aktivt vekselspil (se genspejlingsteori).