Senmut, 1400-t. f.Kr., fremtrædende embedsmand under dronning Hatshepsut (1473-1458 f.Kr.). Senmut var bl.a. ansvarlig for dronningens dødetempel ved Deir al-Bahri og var huslærer for hendes datter, som han lod sig afbilde sammen med i seks statuer. Senmuts egen grav rummer et loft med astronomiske fremstillinger.