Selby, moderne kulmineby i North Yorkshire, Nordengland, ved River Ouse 12 km syd for York; 14.700 indb. (2011). Selby er jernbaneknudepunkt og havde i middelalderen et stort benediktinerkloster, hvis kirke er bevaret og nu er Englands største sognekirke. Opdagelsen i 1967 af Europas største kulreserve på 600 mio. t ved Selby førte efter energikrisen i 1973 til en beslutning om at opføre Englands mest moderne mine; den blev lukket i 2004. Selby har en del turisme, men er især pendlerby pga. nærheden til York og Leeds.