Schweiz - forfatning, Forbundsrepublikken Schweiz' forfatning er fra 1848 med omfattende ændringer i 1874 og med mange senere ændringer, hvorved fx kvinder i 1971 efter en folkeafstemning fik stemmeret og ret til at indehave føderale politiske stillinger. USA's forfatning var forbilledet mht. magtdelingsprincippet.

Direkte demokrati i form af folkeafstemninger spiller historisk og fortsat en stor rolle på alle niveauer. Den lovgivende magt ligger hos Forbundsforsamlingens to kamre, Nationalrådet og Stænderrådet. De er ligestillede, og føderale love og skatter skal vedtages i begge kamre.

For godkendelse af føderale forfatningsændringer og for beslutninger om tilslutning til kollektive sikkerhedsorganisationer eller internationale organisationer er folkeafstemninger obligatoriske.

Forfatningsændringer kan foreslås på initiativ af 100.000 vælgere. Love, der er vedtaget i begge kamre, kan sendes ud til folkeafstemning på foranledning af 50.000 vælgere eller otte kantoner.

Nationalrådet har 200 medlemmer, der er valgt ved forholdstalsvalg og i forhold til kantonernes folketal, idet hver kanton dog skal have mindst 1 medlem; medlemmerne vælges for fire år.

Stænderrådet har 46 medlemmer (to fra hver af de 20 helkantoner, én fra hver af de seks halvkantoner), der sidder i ulige lange perioder, bestemt efter de enkelte kantoners retningslinjer. Valgretsalderen er 18 år.

Den udøvende magt har Forbundsrådet, regeringen, som består af syv medlemmer fra syv forskellige kantoner; de fransk- og italiensksprogede kantoner har ret til to ministerposter. Forbundsrådet vælges for fire år af hele Forbundsforsamlingen, som også vælger et af regeringsmedlemmerne som forbundspræsident for en etårig periode, der ikke kan forlænges.

Forbundsrådet kan betragtes som en slags samlingsregering. Det har i modstrid med forfatningens intentioner fået et klart overtag over Forbundsforsamlingen, bl.a. ved at dominere i lovinitiativer.

Forbundsrådet er ansvarligt for udenrigs- og sikkerhedspolitik, militær, told, den monetære og den generelle økonomiske politik samt områderne transport, skovbrug, energi, post og telekommunikation og de sociale forsorgsprogrammer; Forbundsrådet skal også sikre, at retsudøvelsen er ens i alle kantoner.

I 1998 vedtog den schweiziske forbundsforsamling en ny forfatning, som godkendtes ved en folkeafstemning i 1999. Der er tale om en såkaldt komplet revision (ty. Totalrevision), men den ændrer ikke grundlæggende ved den schweiziske forbundsstat, idet den alene har til formål at integrere de akkumulerede ændringer, der har fundet sted siden 1874, i en ny tekst, Nachführung der Bundesverfassung.

Læs videre om Schweiz' politiske partier eller læs om Schweiz generelt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig