Saudi-Arabien (Retssystem), Saudi-Arabien er ligesom de øvrige stater på Den Arabiske Halvø et muslimsk land, hvis befolkning i princippet lever under den islamiske ret, dvs. de sædvaner, som hævder den islamiske rets overlegenhed, fortræffelighed og uforanderlighed. Person-, familie- og arveretten er islamisk ret, og det samme gælder strafferetten, hvor straffe som fx halshugning og piskning stadig anvendes. Handelsretten er imidlertid præget af vestlig ret. Saudi-Arabien har indført love, som er stærkt påvirket af egyptisk ret, som igen er præget af fransk ret. Selv på de områder, hvor vestlig ret er indført, fortolker og anvender de arabiske jurister lovene på en måde, der vidner om en islamisk tænkemåde. Se også den islamiske retsfamilie.

Læs mere om Saudi-Arabien.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig