Salzgitter, gammel kur- og jernværksby nord for Harzen i den tyske delstat Niedersachsen; 102.400 indb. (2010). Salzgitter har moderne og alsidig industri med bl.a. en afdeling af Volkswagen og en togfabrik, hvor der bl.a. bygges københavnske S-tog. En gammel mineskakt, Schacht Konrad, er udset til at fungere som slutlager for lav- og mellemradioaktivt affald fra de tyske kernekraftværker.