SPQR

Artikelstart

SPQR er et udtryk for den romerske republiks højeste myndighed.

Faktaboks

Etymologi

SPQR er en forkortelse for latin Senatus Populusque Romanus 'senatet og det romerske folk'.

Det findes overalt på antikke romerske mindesmærker, også efter republikkens fald, og bruges i vore dage af Roms bystyre. Andre byer har overtaget udtrykket, fx hansestaden Lübeck, der i sit officielle segl har SPQL for Senatus Populusque Lubeckensis.

Forkortelsen udlægges undertiden spøgefuldt som Sono Pazzi Questi Romani, der er italiensk for 'De er skøre, de romere'.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig