SAMDOK, (fork. af sv. Samtidsdokumentation), de svenske kulturhistoriske museers samarbejdsorganisation vedr. dokumentation og indsamling af genstande mv. fra samtiden. Med SAMDOK, udviklet i 1970'erne og igangsat i 1980'erne, har man fordelt museernes dokumentationsansvar gennem oprettelse af en række samarbejdsgrupper, pooler, hver bestående af flere museer, der i fællesskab har ansvaret for et fagligt område. SAMDOK er centralt styret med råd og sekretariat; sidstnævnte koordinerer, udgiver informationsblad m.m.

De danske kulturhistoriske museers puljesystem, hvor de enkelte museer samarbejder om dokumentation og forskning i fx industripuljen, boligpuljen osv., er inspireret af SAMDOK.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig