Sø- og Handelsretten

Bredgade i København, hvor Sø- og Handelsretten har til huse ved Kunstindustrimuseet.

.

Artikelstart

Sø- og Handelsretten er en domstol i København, oprettet ved lov i 1861, hvis kompetenceområde, efter Domstolsreformen er trådt i kraft, hovedsagelig er erhvervsrelaterede sager, navnlig internationale erhvervssager, og en række immaterialretlige sager; rettens kompetence i disse sager er ved reformen gjort landsdækkende. Sø- og Handelsretten behandler efter Domstolsreformen ikke længere straffesager, hvor kendskab til sø- og handelsretsforhold er af betydning, idet alle straffesager med virkning fra 1.1.2007 behandles ved byretten. Skifteafdelingen behandler fortsat sager vedrørende konkurs, anmeldt betalingsstandsning, tvangsakkord og gældssanering fra Storkøbenhavnsområdet.

Retten består af en præsident, to vicepræsidenter, to dommere samt et antal sagkyndige dommere. Retssagerne behandles som hovedregel af en juridisk dommer som retsformand og to eller fire sagkyndige som meddommere. De sagkyndige medlemmer beskikkes af præsidenten for Sø- og Handelsretten efter indstilling fra organisationer, som er godkendt hertil af justitsministeren.

Sø- og Handelsrettens afgørelser kan appelleres til Højesteret; afgørelser truffet af skifteafdelingen appelleres dog til Østre Landsret.

Eksterne links

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig