Ruth Benedict, 1887-1948, amerikansk antropolog, elev af Franz Boas. Hendes vigtigste indsats er udviklingen af Culture and Personality-skolen inden for antropologien; den bærende idé i denne retning er, at individet på afgørende måde formes af den kultur, det tilhører. Derved skabes muligheden for en lang række personlighedstyper, som Ruth Benedict illustrerede det i sin nok kendteste bog Patterns of Culture (1934, da. Kulturmønstre, 1952).
I forbindelse med 2. Verdenskrig bragte Ruth Benedict sine teorier om personlighedstyper til praktisk anvendelse, da hun skitserede den japanske mentalitet i The Chrysanthemum and the Sword (1946). Hendes bøger vakte både kritik og beundring. De kulturer, hun studerede, fremstillede hun som helheder sammensat af intellektuelle, religiøse og æstetiske elementer.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.