Roswell

Artikelstart

Roswell, by i det sydøstlige New Mexico, USA; 48.400 indb. (2010). Byen blev grdl. 1871 og er bl.a. serviceby for store oliefelter SØ for byen. Den er dog især kendt blandt UFO-entusiaster, der mener, at en ballon fra en nærliggende militærbase, som i sommeren 1947 styrtede ned, i virkeligheden var en UFO. Byen har et betydeligt turistbesøg til bl.a. et UFO-museum og en årlig alien-festival; der er sågar en alien afbildet på byens officielle segl.

I 1997 blev det officielt fastslået, at ballonen stammede fra et projekt, der skulle detektere sovjetiske kernevåbensprængninger vha. højtflyvende balloner.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig