Rosenørn

Rosenørn, dansk adelsslægt, oprindelig borgerlig. Randersborgmesteren Mads Poulsens (f. 1600) søn, kancelliråd Peder Madsen (1635-1706), fik i 1679 våbenbrev og adelsnavnet Rosenørn. Slægten havde betydelige embeder inden for militær og administration og gjorde sig fra anden halvdel af 1800-t. ligeledes gældende i politik, hvor den kunne mønstre flere regeringsmedlemmer.

En gren af slægten blev i 1826 med baron Henrik Christian Rosenørn (1782-1847) ophøjet i friherrelig stand under navnet Rosenørn-Lehn.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig