Rolv Wesenlund var en norsk komiker, skuespiller og forfatter.
I årene 1973-1976 skabte Rolv Wesenlund tv-figuren Marve Fleksnes, den forurettede og kværulantiske livsløgner og bedsteborger, som i en række afsnit gennem mere end ti år blev en stor succes i hele Norden.
I 1978 spillede han Leopold i Sommer i Tyrol på Aalborg Teater, en rolle, han gentog nogle år senere i Lorry i København. Blandt hans mange teateropgaver bør især hans Jeppe på Bjerget (1977) i Oslo fremhæves. Rolv Wesenlund medvirkede desuden i flere film, bl.a. Mannen som ikke kunne le (1968).
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.