Rolf Jacobsen

Faktaboks

Rolf Jacobsen
Født
8. marts 1907, Oslo, Norge
Død
20. februar 1994, Hamar, Norge

Rolf Jacobsen fotograferet i 1933. Dette år debuterede han med samlingen Jord og jern, som bragte teknologien ind i norsk lyrik.

Af /Nasjonalbiblioteket.
Licens: CC PDM

Artikelstart

Rolf Jacobsen var en norsk forfatter. Hans digt "Byens metafysik" i debutbogen Jord og jern (1933) var en kærlighedserklæring til modernitetens kultur, til markens grøde og teknikkens tidsalder, de første klange i norsk lyrik vakt af Apollinaires Paris og Carl Sandburgs Chicago.

Efter mange års pause kom Jacobsen igen med samlingen Fjerntog (1951) og skrev dusinet fuldt med bl.a. Sommeren i gresset (1956), Stillheten etterpå (1965), Pass for dørene — dørene lukkes (1972), Pusteøvelse (1975) og endelig Nattåpent (1985). Humor, betagelse, skælven indgår personlige, sammensatte forbindelser i digtenes korte, intense strofer. Samlede dikt (1977, senere suppleret). Hans sjældne modernisme vandt international udbredelse, på dansk digtudvalgene Deadline kl. 23 (1980) og Fluen i teleskopet (2007).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig