Roger de Bussy-Rabutin, 1618-1693, fransk greve og officer, berømt for sine breve, bl.a. til kusinen Mme de Sévigné. I 1665 pådrog han sig Ludvig 14.s vrede for at have udgivet en "kærlighedskrønike fra Gallien" i Holland. I det lange eksil på familieslottet i Bourgogne blev brevene hans livline til "verden", det litterære Paris og hoffet i Versailles.