Robert Walser

Robert Walser, 1878-1956, schweizisk forfatter. Efter forsøg på at slå igennem i Berlin levede han tilbagetrukket i Schweiz af at sælge kortprosatekster til aviser og tidsskrifter. I 1929 lod han sig indlægge på et psykiatrisk hospital og forstummede efterhånden som kunstner.

I de tre romaner Geschwister Tanner (1907), Der Gehülfe (1908) og Jakob von Gunten (1909, da. 1999) beskrives tidstypiske identitetssøgende unge mænd, der prøver at finde sig til rette i en fremmedgjort verden. Den ud fra borgerlige normer ustabile Simon Tanner når frem til en holdning, der tilsiger ham at betragte alting som provisorisk og sige ja til det, der sker netop nu, fordi han ved, at det hurtigt vil ændre sig.

Dagbogs- og antidannelsesromanen Jakob von Gunten radikaliserer denne holdning: Kun ved at gøre sig lille og ubetydelig kan man håbe på at klare sig, men romanen skaber samtidig en ironisk distance til dette dannelseskoncept.

De små prosastykker, som udgør hovedparten af Walsers produktion, kredser om de samme temaer og er kendetegnet ved den samme ironiske tvetydighed. Det tilsyneladende mislykkede og utilpassede fremstår som det egentligt autentiske, fx i Poetenleben (1918, da. udvalg Digterliv, 1981).

I Walsers sene prosa, af ham selv kaldet "mikrogrammer", står sproget og skriveprocessen i centrum; et udvalg kan læses i En verden for sig. Udvalgte mikrogrammer (2004).

I dansk oversættelse findes endvidere bl.a. Fritz Kochers skolestile og Røveren (begge 2006).