Faktaboks

Robert Herrick
Født
26. april 1868
Død
23. december 1938

Robert Herrick, 26.4.1868-23.12.1938, amerikansk forfatter. Robert Herrick blev uddannet på Harvard University og var 1905-23 ansat som professor i engelsk ved University of Chicago.

Påvirket af Henrik Ibsen skrev han realistiske og ofte stærkt kritiske skildringer af amerikanske samfundsforhold. I The Real World (1901, da. I den virkelige Verden) skildrer Robert Herrick Amerika, som han ser det, uden udsmykning, med overlegen retfærdighedssans, og i The Memoirs of an American Citizen (1905, da. En amerikansk Borgers Erindringer, 1907) stiller han hæderligheden over for hensynsløsheden. Som et gennemgående træk skildrer han den ubønhørlige kamp for penge, der føres i Amerika.

Af Robert Herricks senere forfatterskab kan nævnes Homely Lilla (1923), Waste (1924), Wanderings (1925) og Chimes (1926).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig