Richard Wollheim

Faktaboks

Richard Wollheim
født:
1923
død:
2003

Richard Wollheim, 1923-2003, britisk filosof og kunstteoretiker; professor ved University of London 1963-82, siden i USA.

I bogen Art and its Objects (1968), der inden for analytisk filosofi regnes blandt de vigtigste skrifter om æstetik, bidrog Richard Wollheim til diskussionen om kunstværkets ontologi og kunst som repræsentation.

Richard Wollheims forkærlighed for billedkunst manifesterede sig i Painting as an Art (1987), der tillige bærer præg af hans interesse for psykoanalyse.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig