Richard Hakluyt, ca. 1552-1616, engelsk geograf og præst. Richard Hakluyt holdt de første forelæsninger i geografi i Oxford i 1577. Han udgav en række rejsebeskrivelser, der overvejende er baserede på viden indhentet af engelske, franske, spanske og portugisiske krigs- og handelsskibe. Herigennem tilskyndede han England til at udforske Nordvestpassagen og oprette oversøiske kolonier, bl.a. i det østlige Nordamerika. Hovedværket er The Principall Navigations, Voiages and Discoveries of the English Nation (1589).

Til minde om ham blev Hakluyt Society stiftet i 1846. Selskabet har udgivet adskillige rejsebeskrivelser.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig