Faktaboks

Richard Evelyn Byrd
Født
25. oktober 1888, Winchester, Virginia, USA
Død
11. marts 1957, Boston, USA

Richard Evelyn Byrd var en amerikansk admiral og polarforsker. Byrds betydning skyldes hans videnskabelige ekspeditioner til Antarktis. Forinden deltog han i 1925 sammen med Donald MacMillan i en arktisk ekspedition til Etah (nær Thule), hvor de med tre Loening-amfibiefly udforskede den nærliggende del af Canada. Året efter ankom Byrd til Svalbard samtidig med, at Roald Amundsen og Umberto Nobile her var ved at klargøre luftskibet Norge til deres transpolare flyvning over Nordpolen til Alaska. Byrd valgte derfor i al hast at starte et par dage før Amundsen på en flyvetur til Nordpolen med sin Fokker Trimotor Josephine Ford (den 9. maj 1926) og skabte dermed grundlaget for sin senere berømmelse.

Hans Nordpolsflyvning blev efter 2. Verdenskrig afsløret som et falskneri, idet han og medpiloten, Floyd Bennett, i virkeligheden havde valgt at cirkle i ca. et halvt døgn tæt ved land et øde sted nær Svalbard. En række fagfolk, bl.a. den svenske meteorologiprofessor G.H. Liljequist ved Uppsala universitet og den amerikanske astronomiprofessor Dennis Rawlins, afslørede falskneriet, der også blev bekræftet af udtalelser af Bennett på dennes dødsleje samt af Byrds senere pilot Bernt Balchen. Dermed tilfaldt æren for den første flyvning til Nordpolen i stedet Amundsen og Nobile.

I juni 1927 krydsede Byrd og Balchen Atlanten med en Fokker Trimotor America og måtte nødlande i strandkanten på den franske vestkyst. I 1928 ledede Byrd sin første antarktiske ekspedition og overfløj året efter Sydpolen. Med Byrd blev fly for første gang benyttet til udforskning i arktiske egne, og luftfotografier blev anvendt som hjælpemiddel til kortlægningen. I 1933-1935 ledede han en ekspedition til Antarktis, hvor to skibe, 120 mand samt Byrd selv overvintrede, og hvor der blev opmålt 1/4 mio. km2. I 1939-1941 blev en ny overvintring gennemført, og i 1947 påbegyndte han "Operation Highjump", der er den hidtil største antarktiske ekspedition med 13 skibe, et stort antal fly og 4700 mand. Hans sidste ekspedition i 1955-1956 fungerede som en forberedelse til USA's deltagelse i det internationale geofysiske år 1957-1958.

Litteratur: G.H. Liljequists artikel i tidskriftet Interavia (nr. 5 1960); Dennis Rawlins: Peary at the North Pole – Fact or Fiction (1973).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig