Richard Burton, 1821-1890, britisk opdagelsesrejsende, diplomat og litterat. Burton indsamlede og rapporterede ivrigt om etnografika fra Indien, Mellemøsten og Afrika. Forklædt som islamisk pilgrim besøgte han som en af de første europæere Mekka (1853). Han nåede Tanganyikasøen i 1858 i et forsøg på at finde Nilens kilder. Burton, en enestående sprogbegavelse, vakte beundring, men også forargelse med sine teksttro og derfor for samtiden dristige oversættelser til engelsk fra originalsprogene af Kamasutra (1883) og 1001 nats eventyr (1885-88). Desværre destruerede hans enke, Isabel Arundell, hans efterladte papirer, men det er alligevel lykedes Mary S. Lovell at skrive en fortræffelig biografi om deres liv med titlen A Rage to Live (1998).
Richard Burton (britisk opdagelsesrejsende, diplomat og litterat)
Faktaboks
Richard Burton
- Født
- 1821
- Død
- 1890
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.