Rasmus Lyberth, f. 1951, grønlandsk sanger og sangskriver. Lyberth var som ung sømand og værtshusmusiker; siden midten af 1970'erne har han været aktiv som både sanger/guitarist og skuespiller, bl.a. med Tuukkaq Teatret, i 1990'erne dog kun sjældent i Danmark. Med sine poetiske og billedrige sange er Lyberth fuldt så meget i slægt med en almen, nutidig sangskrivertradition som med nogen entydig grønlandsk, og det er måske det, kombineret med hans stærke sceniske udstråling, der har skabt ham et stort publikum i Danmark. I 1998 havde Lyberth stor succes som hovedperson i den første grønlandsksprogede spillefilm Lysets Hjerte.
Rasmus Lyberth
Faktaboks
Rasmus Lyberth
- Født
- 1951
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.