PwC

Artikelstart

PwC, international revisions- og rådgivningsvirksomhed, grundlagt i 1998 som PricewaterhouseCoopers ved en fusion mellem det opr. britiske Price Waterhouse (der går tilbage til 1849) og det britisk-amerikanske Coopers & Lybrand (grundlagt i 1957 ved en fusion); PwC er blandt verdens fire største i branchen.

I 2002 solgte PricewaterhouseCoopers i Danmark sin konsulentforretning PricewaterhouseCoopers Consulting til IBM. I 2010 overtog firmaet branchekollegaerne Ernst & Youngs kontorer i Hillerød, Odense, Aalborg og Sønderborg og dette firmas afdeling for aktiviteter med det offentlige. Senere samme år gennemførte PricewaterhouseCoopers en ny brandingstrategi, der bl.a. betød, at firmaet fik sit nuværende navn.

2013-14 var PwC's omsætning på 34 mia. dollar med ca. 195.000 medarbejdere i 157 lande; i Danmark var omsætningen ca. 1,9 mia. kr. med 1700 medarbejdere i 16 kontorer over hele landet.

PwC's internationale hjemmeside

PwC's danske hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig