Poul Due Jensen

Faktaboks

Poul Due Jensen
Født
19. maj 1912
Død
17. november 1977

Artikelstart

Poul Due Jensen, 19.5.1912-17.11.1977, dansk ingeniør og fabrikant. Poul Due Jensen blev udlært maskinarbejder og etablerede i 1944 Bjerringbro Pressestøberi og Maskinfabrik, fra 1967 Grundfos A/S (se Grundfos Koncernen). Han udviklede en række cirkulations- og dybtvandspumper, som blev grundlaget for virksomhedens vækst og store eksport.

I sin samtid var Poul Due Jensen kendt som fortaler for øget samarbejde mellem private virksomheder og det offentlige, men også som modstander af økonomisk demokrati, og hvad han opfattede som misforståede valuta-, eksport- og beskatningsregler.

Indtil 1971 var han administrerende direktør i Grundfos Koncernen, hvorefter han fortsatte som bestyrelsesformand. I 1975 overdrog Poul Due Jensen hovedparten af sine aktier til Poul Due Jensens Fond.

I 1978 blev Poul Due Jensens søn Niels Due Jensen udnævnt til administrerende koncerndirektør for Grundfos Koncernen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig