Poole, havneby på Englands sydkyst i Dorset 40 km SV for Southampton; 154.700 indb. (2011). Byen ligger ud til en bugt, der danner en stor naturlig havn og bl.a. benyttes til en stor marina. Poole, der er sammenvokset med nabobyen Bournemouth, har keramisk og kemisk industri samt elektronik- og maskinindustri. Adskillige finans- og servicevirksomheder har flyttet deres administration fra London til Poole og Bournemouth, der også tiltrækker mange pensionister (ca. 1/4 af indbyggertallet).
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.