Artikelstart
Polotsk, by i Hviderusland ved floden Polotas udmunding i Daugava; 82.500 indb. (2009).
Polotsk nævnes i 980 som sæde for en skandinavisk fyrste, Ragnvald, men erobredes det år af Kijevfyrsten. Fra 1000-t. var byen midtpunkt i et russisk fyrstendømme; i 1200-t. blev den underlagt Litauen og senere Polen. I 1500-t. var Polotsk en vigtig fæstning; i 1563 erobredes den af russerne, der tabte den igen i 1579. Ved Polens deling 1772 blev Polotsk atter russisk og har siden 1991 ligget i Hviderusland.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.