Faktaboks

Pilou Asbæk

Johan Philip Asbæk

Født
2. marts 1982

Pilou Asbæk er en dansk skuespiller, søn af Patricia og Jacob Asbæk. Pilou Asbæk er uddannet på Statens Teaterskole i 2008 og havde sin filmdebut i To verdener (2009).

Som eneste professionelle skuespiller blandt autentiske medvirkende overbeviste han i Michael Noers (f. 1978) og Tobias Lindholms fængselsfilm R (2010) og modtog både en Robert og en Bodil for årets mandlige hovedrolle, 2011. Samarbejdet med Lindholm fortsattes med Kapringen (2012), hvor Pilou Asbæk spiller en skibskok, der holdes fanget af somaliske pirater, og Krigen (2015), hvor han er soldat udsendt til Afghanistan. Han modtog 2015 en Bodil i kategorien Bedste mandlige birolle for sin karakter i Bille Augusts Stille hjerte (2014).

Pilou Asbæk spillede statsministerens spindoktor med den dunkle familiebaggrund i DR's dramaserie Borgen (2010-2013).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig