Pierre François Charles Augereau, 1757-1816, fransk marskal. Augereau blev tidligt soldat og gjorde tjeneste i udlandet, men vendte under Den Franske Revolution tilbage til hjemlandet og blev hurtigt general. Han spillede en vigtig rolle i statskuppet 4.9.1797 (Fructidorkuppet) og udmærkede sig bl.a. ved Castiglione 1796 og ved Slaget ved Eylau 1807. Augereau blev i 1804 marskal, men svigtede i 1814 kejser Napoleon 1. Han var en hensynsløs soldat uden større feltherreevner.