Pierre Balmain

Faktaboks

Pierre Balmain
Født
1914
Død
1982

Pierre Balmain, 1914-1982, fransk modeskaber. Balmain studerede arkitektur, men slog senere over i modetegning og styling. Han uddannede sig bl.a. i modehusene Molyneux og Lelong, hvor han arbejdede sammen med Christian Dior, og i 1945 åbnede han eget modehus i Paris. Kopirettigheder med grundmønstre til kollektioner blev fra 1948 flittigt handlet med de danske modehuse Jac. Olsen, Fonnesbech, Illum og Magasin. Den danske modeskaber Erik Mortensen var 1948-90 knyttet til huset, blev Balmains højre hånd og siden kunstnerisk leder.

Den bærende idé i Balmains kollektioner var elegante, festlige, men aldrig outrerede modeller. I 1949 introduceredes parfumen Jolie Madame som indledning til firmaets intensive markedsføring af masseproducerede småartikler; kosmetikproduktionen blev i 1960 opkøbt af Revlon.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig