Peterborough, by i England ved floden Nene ca. 120 km nord for London; 161.700 indb. (2011). Byen voksede op omkring et angelsaksisk kloster fra ca. 650. Det blev ødelagt af vikinger i 850, og på stedet opførtes 1117-1220 St. Peter-katedralen, der dominerer bybilledet. Byvæksten øgedes i 1800-t., da det omgivende lavland, The Fens, blev drænet og opdyrket. Industrien i Peterborough omfatter især forarbejdning af landbrugsvarer, men også anden letindustri. Langs floden ligger gamle teglværker. Også nationale og internationale handelsvirksomheder er lokaliseret i byen, der er velforsynet med trafikal infrastruktur.

Siden 1974 har byen haft status som new town, hvilket yderligere har øget væksten i industri og befolkning. Peterborough var 1974-98 i administrativ henseende del af Cambridgeshire.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig