Peru - sociale forhold, Peru er et af Latinamerikas etnisk og kulturelt stærkest delte samfund med store regionale forskelle. Den økonomiske krise i 1980'erne og de skrappe nedskæringer og privatiseringer under Fujimoris autoritære og korrupte regering i 1990'erne betød et fald i realindkomsten for flertallet, samtidig med at indkomstfordelingen blev mere skæv. Under præsident Toledo (2001-06) lykkedes det at vende tendensen, så antallet af peruanere under fattigdomsgrænsen faldt fra 54% i 2001 til 51% af befolkningen i 2004, og antallet af peruanere som lever i ekstrem fattigdom (dvs. en indkomst på under én dollar om dagen) faldt fra 24% i 2001 til 19% i 2004. Indkomstfordelingen er dog stadig skæv, med kun 3% af den samlede indkomst til de fattigste 20% af befolkningen mod 53% til de mest velstående 20%.

Der findes et begrænset system for social sikring baseret på forsikringsprincippet, som dækker offentligt ansatte og privat ansatte omfattet af overenskomst samt en del selverhvervende. Efter de sociale reformer i 1993 er det kun lønmodtagerne, der bidrager. Der er begrænsede muligheder for barselsorlov. Arbejdsløshedsunderstøttelse findes ikke, og pensionsordninger er lønmodtagerfinansierede.

Narkohandel, smugleri, våbenhandel og centraliseringen af administrationen er nogle af de vigtigste kilder til den udbredte korruption.

Læs mere om Peru.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig