Peru - økonomi

Artikelstart

Peru - økonomi, I begyndelsen af 1980'erne påbegyndtes en tøvende liberalisering af økonomien, som mod slutningen af 1960'erne var blevet underlagt en betydelig statslig regulering af den daværende militærregering. Reformpolitikken tog imidlertid først rigtig fart, da Alberto Fujimori overtog præsidentembedet i 1990 på et tidspunkt, da økonomien var plaget af gældskrise, hyperinflation og voldsomme devalueringer af valutaen. Fujimoris regering liberaliserede således udenrigshandelen og kapitalbevægelserne, afskaffede en lang række statssubsidier, privatiserede statsejede virksomheder og gjorde arbejdsmarkedet, som er præget af betydelig underbeskæftigelse, mere fleksibelt. Liberaliseringen blev fulgt af en stram økonomisk politik pga. krav fra landets kreditorer, herunder Den Internationale Valutafond (IMF).

Reformprogrammet begrænsede inflationen og gav økonomisk vækst, men også øget gældsætning frem til 1998, da landet ramtes af vejrmæssige forstyrrelser (El Niño). Fra 2002 har udenlandske investeringer i råstof- og energisektoren bidraget til ny fremgang, i mindre grad dog for landets mange fattige; Peru har som de fleste lande i Latinamerika en stor indkomstulighed, der i nogen grad følger de etniske skel. Subsistensøkonomi og sort økonomi, ledsaget af narko- og anden kriminalitet, er udbredt i det peruvianske samfund, som også er rystet af en række korruptionsskandaler.

Perus vigtigste handelspartnere er USA, Kina og Chile. Landet deltager i den regionale samhandelsorganisation ALADI (Asociasión Latinoamericana de Integración) og opretter frihandelsaftaler til flere sider, bl.a. med USA i 2006. Danmarks eksport til Peru var i 2005 på 131 mio. kr., mens importen derfra var på 316 mio. kr.

Læs mere om Peru.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig