Peder Malling, 1781-1865, dansk arkitekt, søn af Ove Malling. Efter uddannelse på Kunstakademiet og på C.F. Hansens tegnestue i Altona samt en studierejse 1810-15 i Italien og Tyskland fandt han en personlig og moderne udtryksform.
Hovedbygningen til Sorø Akademi blev opført 1822-27 i en klassicisme, der snarere var græsk end romersk som læremesteren C.F. Hansens.
Københavns Universitets hovedbygning på Frue Plads (projekteret fra 1816, opført 1831-36) er klassisk i sin helhed, men enkeltformerne viser den spirende interesse for gotikken.
Peder Malling, der var stadsbygmester i København fra 1809, foregreb den store fornyelse i dansk arkitektur, der kom med Gottlieb Bindesbøll.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.