Paul Greengrass, f. 1955, britisk filminstruktør. Efter en række tv-arbejder brød han igennem med den dokumentar-lignende spillefilm Bloody Sunday (2002), som søgte at genskabe et råt, uformidlet indtryk af de voldsomme begivenheder på Den Blodige Søndag. Den direkte håndholdte stil tog han med sig, da han overtog spionserien om Jason Bourne med film nr. 2 og 3 - The Bourne Supremacy (2004, Bourne Duellen) og The Bourne Ultimatum (2007). Ind i mellem lavede han den roste og uafrystelige skildring af begivenhederne d. 11. september 2001 i United 93 (2006).