Pasquier Quesnel, 1634-1719, fransk jansenist. Quesnel, der var katolsk præst i oratoriekongregationen og sjælesørger for studenterne i Paris, skrev bl.a. en åndelig håndbog bygget over NT, Reflexions morales (1671), der opfordrede til flittig bibellæsning og et inderligt fromhedsliv. Pga. sine jansenistiske synspunkter måtte han flygte til Nederlandene, og i 1713 blev han fordømt i bullen Unigenitus Filius Dei.