Parlamentarischer Rat (parlamentarisk råd) var en vesttysk parlamentarisk forsamling eller råd, udpeget 1948 af landdagene i de 11 vesttyske delstater.

Parlamentarischer Rats opgaver

Parlamentarischer Rat holdt møder i Bonn fra september 1948 til maj-juni 1949. Rådet havde til opgave at udarbejde et forslag til en forfatning for den nye stat Forbundsrepublikken Tyskland (Vesttyskland), der skulle oprettes.

Efter godkendelse hos de tre vestlige militærgouvenører vedtog det et sådant forslag den 8. maj 1949. Det blev også godtaget af delstaterne bortset fra Bayern. Rådet gennemførte endvidere en valglov, der skabte forudsætningen for valget til den første Forbundsdag i september 1949.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig