Panay, ø i det vestlige Visayas i Filippinerne; 11.500 km2, ca. 3,97 mio. indb. (2007). Det meste af befolkningen på den bjergrige ø bor langs med kysten. De fleste taler ilongo eller dialekter af dette. I bjergene mod vest findes negritos, der fortsat lever som nomader. Øens største by er provinshovedstaden Iloilo. Uden for Filippinerne er øen kendt for turistmålet Boracay, en lille ø ud for dens nordlige spids.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.