Othello er en tragedie af William Shakespeare, opført første gang 1604 (udg. 1622).

Faktaboks

Også kendt som

Moren i Venedig, Moren fra Venezia

Shakespeare skabte over en italiensk novelle en højspændt studie i jalousiens psykologi: Othellos fenrik Jago, som efter at være forbigået ved en forfremmelse fremstår som den personificerede gemenhed, får på falske indicier moren, dvs. maureren, den sorte feltherre Othello, til i jalousi at myrde sin elskede hustru Desdemona for utroskab.

Dramaet er omsat til opera (se Otello) og til ballet og film, bl.a. af Orson Welles (1952).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig