Faktaboks

Oskar Schlemmer

Oskar Alfred Victor Schlemmer

Født
4. september 1888, Stuttgart, Tyskland
Død
13. april 1943, Baden-Baden, Tyskland
"Bauhaustreppe"
Oscar Schlemmers maleri Bauhaus-trappe fra 1932.
Af /Museum of Modern Art, New York.

Oskar Schlemmer skrev 1922 Triadisches Ballett, hvortil han tegnede dekorationer og kostumer. Akvarellen Danserinde fra ca. 1922 viser et karakteristisk kostume, bygget over enkle geometriske former, der fremhæver danserne som bevægelige skulpturer.

.

Oskar Schlemmer var en tysk maler, billedhugger og scenograf. Han blev tidlig inspireret af kubismen og udviklede en særegen geometriserende billedstil med fokus på menneskeskikkelsen.

I perioden 1920-1929 var Oskar Schlemmer ansat på Bauhaus, hvor han ledede værksteder for billedhugger- og scenekunst. Hans kendteste maleri er det monumentale Bauhaus-trappe (1932, Museum of Modern Art, New York). På det skulpturelle område udførte han mest konstruktivistiske relieffer.

Oskar Schlemmer har desuden skrevet balletten Triadisches Ballett (1922), som han også tegnede scenedekorationer og kostumer til.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig