Ordblindeinstituttet

Artikelstart

Ordblindeinstituttet, institution, der varetager vidtgående specialundervisning af børn med alvorlige læse- og stavevanskeligheder og yder vejledning herom. Ordblindeinstituttet, der er oprettet 1939 som privat institution af musik- og talepædagogen Edith Norrie (1899-1960), blev fra 1956 en særforsorgsinstitution under Socialministeriet og fra 1986 en amtskommunal skole for børn og voksne. I 1992 blev institutionen en landsdelsdækkende amtskommunal folkeskole for børn og unge med svær ordblindhed, mens voksenundervisningen overgik til Talehøreinstituttet. Siden strukturreformen 2007 har Ordblindeinstituttet været ejet af Ballerup Kommune. Skolen har løbende optag, og elevtallet varierer mellem ca. 60-95 elever (2014).

Ordblindeinstituttets hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig