Omdurman, den ene halvdel af tvillingebyen Khartoum-Omdurman, hovedstaden i Sudan; 2,4 mio. indb. Her ligger Sudans parlament og den nationale radio- og tv-station foruden ældre mindesmærker som Muhammad al-Mahdis gravsted. Omdurman har mange mindre virksomheder, et rigt handelsliv, islamisk universitet, og byen er kendt for sine dansende dervisher.

Den 2.9.1898 udkæmpedes Slaget ved Omdurman mellem mahdioprørere og en britisk-egyptisk styrke under ledelse af H.H. Kitchener. Briternes sejr over den talmæssigt overlegne fjende betød afslutningen på Mahdiriget fra 1882, samt at Sudan kom under britisk kontrol.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig