Offenbach am Main, by sammenvokset med Frankfurt am Main i den tyske delstat Hessen; 120.435 indb. (2010). Offenbach am Main har kemisk industri samt maskin- og elektronikindustri. Desuden findes en traditionsrig lædervareindustri, hvis produkter fremstilles i småvirksomheder og som hjemmeindustri.
Flere årlige lædervaremesser finder sted i byen. Den tyske vejrtjeneste har hjemme her ligesom en række andre forbundsinstitutioner.
Offenbach nævnes første gang 977 og fik sit økonomiske opsving efter stor tilflytning af huguenotter (1698-1703), som opbyggede en produktion af tekstil og bijouteri.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.