Artikelstart
O.D. Ottesen, Otto Diderich Ottesen, 1816-1892, dansk maler. Efter uddannelse på Kunstakademiet fra 1834 og som malersvend specialiserede O.D. Ottesen sig i 1840'erne som blomstermaler og blev en af sin tids mest kendte, berømmet for sin omhyggelige og detaljerede udtryksform.
Ottesens beundring for Jan van Huysum kommer til udtryk i fx Blomster i en vase (1869, Statens Museum for Kunst). Ottesens motiver fra skovbunden var en fornyelse inden for genren, fx Forår i Charlottenlund Skov (1860-62, smst.).
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.