Norrland

Norrland, den nordligste af Sveriges tre landsdele; de to sydligere er Svealand og Götaland. Betegnelsen kendes tilbage til 1435, da den omfattede landskaberne Hälsingland, Medelpad, Ångermanland og Västerbotten (inkl. det nuværende Norrbotten og dele af Nordfinland). Siden medregnedes tillige Gästrikland og efter 1645 de tidligere norske områder Härjedalen og Jämtland; dertil landskabet Lappland. Norrland omfatter næsten 60 % af Sveriges areal, men kun 10 % af befolkningen (ca. 1,2 mio. indb.)

Historisk er Norrland med de tidligere norske provinser Jämtland og Härjedalen kun en enhed i kraft af, at området blev administreret som det middelalderlige Uppsala ærkebispedømme, hvorfra Härnösand stift blev udskilt i 1647. Hälsingland med Gästrikland og måske dele af Österbotten var fra kristendommens indførelse i 1000-t. tæt knyttet til den kulturelle udvikling i de syd for liggende dele af Sverige, mens Lappmarken var samernes land, der først blev kristnet i 1700-t.

Omkring 1900 opstod der en konflikt om ejendomsforhold og samfundsudvikling i Norrland. Mange frygtede, at kapitalstærke virksomheder skulle overtage de rige skovområder og trænge bønderne ud. En særlig Norrlandskomité, nedsat i 1901, kom i 1904 med en betænkning, som i vid udstrækning understøttede den pessimistiske vurdering. I forlængelse heraf vedtoges i 1906 Norrländska förbudslagen, der begrænsede ejendomskoncentrationen i regionen.