Faktaboks

Nicolai Dajon
Født
1748
Død
1823

Nicolai Dajon.

.

Nicolai Dajon, 1748-1823, dansk billedhugger. Nicolai Dajon blev uddannet på Kunstakademiet 1759-66.

Han var elev af J.-F.-J. Saly og assistent for Johannes Wiedewelt, og begges indflydelse ses i hans kunst, som bevæger sig mellem den yndefulde sene rokoko og den strengere tidlige nyklassicisme.

1775-81 opholdt Nicolai Dajon sig i Tyskland og Italien. Blandt hans værker er mange portrætbuster, bl.a. Frederik 6. som ung (marmor, 1784, Sorø Akademi), samt de allegoriske statuer på Frihedsstøtten, Tapperhed og Borgerdyd (begge i marmor, 1792-97).

Nicolai Dajon blev i 1803 professor ved Kunstakademiet og var dets direktør 1818-21.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig