Ngaio Marsh, 1899-1982, newzealandsk forfatter. Trods sin newzealandske baggrund slog Ngaio Marsh igennem med klassiske detektivromaner, som fortrinsvis foregår i mellemkrigstidens England. Hendes helt i en række romaner, adelsmanden Roderick Alleyn fra Scotland Yard, færdes hjemmevant i både overklasse- og kunstnermiljøer (Ngaio Marsh var selv uddannet som kunstmaler). Den glimrende spion- og detektivroman Died in The Wool (1945, da. Døden i Ulden 1947, ny oversættelse 1963) udspiller sig i New Zealand. Sammen med Agatha Christie og Dorothy L. Sayers er Ngaio Marsh en banebrydende repræsentant for den klassiske engelske detektivgenre i mellemkrigstiden. Ngaio Marsh skrev desuden for teateret.
Ngaio Marsh
Faktaboks
Ngaio Marsh
- Født
- 1899
- Død
- 1982
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.