Neuwied, tysk by på Rhinens østlige bred 13 km nordvest for Koblenz i den tyske delstat Rheinland-Pfalz; 64.300 indb. (2010). Neuwied blev grundlagt 1653 som residens for greverne af Wied og som tilflugtssted for religiøse flygtninge. Byen blev anlagt som en firkant med et retvinklet gadenet. I dag har Neuwied produktion af maskiner, elektronik, emballage og bygningsmaterialer af lokal pimpsten.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.